Favoritter (0)

      Du har ingen favoritter

Om Værdibyg

Værdibyg (Værdiskabende Byggeproces) er et udviklingsprogram i byggeriet, som er blevet til på initiativ af Danske ByggefagBygherreforeningenDI ByggeriDanske ArkitektvirksomhederForeningen af Rådgivende IngeniørerKonstruktørforeningen og TEKNIQ. Med initiativet tager byggeriets toneangivende organisationer fat i problemerne og udfordringerne i byggeriet – særligt i relation til værditab i og mellem byggeriets mange processer, faser og parter.

Værdibyg finder og udvikler en ny fælles praksis for byggeprocessen på tværs af byggeriets aktører

Gennem workshops med praktikere fra byggeriets organisationer indhenter vi viden om best practice inden for specifikke dele af byggeprocessen. Den brede repræsentation af perspektiver fra hele værdikæden sikrer, at de anbefalinger, vi går ud med, tilgodeser alle parters behov.

Vi fokuserer på at fastholde værdierne i byggeriet igennem hele byggeprojektet – lige fra byggeprogrammet til driften af det færdige byggeri. Anbefalingerne til branchens parter samles i publikationer – både fysiske og digitale – og værktøjer. Der er i indtil nu udgivet mere end 50 vejledninger og mere end 30 andre publikationer.

Læs mere på www.vaerdibyg.dk

Kontakt

Værdibyg
Bryghuspladsen 8
1473 København K
Tlf.: 3347 6671
info@vaerdibyg.dk