Bæredygtighed kræver tidlige beslutninger

I enhver byggeproces – stor som lille – bliver nogle af de vigtigste og mest afgørende beslutninger truffet tidligt. Mindre byggeprojekter er typisk kendetegnet ved, at ressourcerne er begrænsede og fleksibiliteten og mulighedsrummet mindre. Det stiller på den ene side krav til, at bygherren er særligt opmærksom på at træffe de rigtige beslutninger tidligt – og at få hjælp til det af de rette kompetencer.

Disse tidlige beslutninger sætter nemlig retningen for hele projektet: for økonomi, kvalitet, indeklima, energiforbrug og bæredygtighed. På den anden side, kan der i mindre byggeprojekter ofte være færre parter og kortere beslutningsgange – og det er en styrke, hvis det bruges rigtigt.

Tidlig inddragelse og klare beslutninger kan skabe et langt mere smidigt forløb, hvor der er plads til både kreativitet og ansvarlighed.

Tre centrale emner

Der er tre centrale emner, som man skal tage stilling til tidligt for at understøtte bæredygtighed i et byggeprojekt.

1. Ambitioner og prioritering

Tidlige beslutninger handler i høj grad om at klarlægge ambitioner og derefter opsætte prioriteringer. Hvad vil vi opnå med byggeriet? Hvad er vigtigst? Når det handler om bæredygtighed, kan ambitionerne være et ønske om et lavt energiforbrug, et godt indeklima, høj grad af genbrug, fleksibilitet, lavt CO2-aftryk og økonomi.

Læs om hvordan en livscyklusvurdering (LCA) kan anvendes til at beregne klimaregnskabet for et byggeri hos Bolius.

Her er det vigtigt at være ambitiøs, men samtidig være realistisk og opmærksom på, at mange af disse ønsker kan være modstridende. Det er f.eks. svært både at få høj kvalitet og lav pris. Derfor er det ofte nødvendigt med en prioritering, så økonomien kan fordeles bedst muligt. 

Skriv ambitionerne og de prioriterede mål ned som noget af det første i byggeprojektet. Når der arbejdes struktureret med mål og værdier allerede fra starten, bliver det nemmere at holde retningen – især når der skal træffes svære valg og fravalg undervejs. Det kan også blive tydeligere, hvor der er behov for kompromiser, og hvor der skal holdes fast.

Skriv mål og krav ind i et bæredygtighedsprogram

Et bæredygtighedsprogram er et dokument, der samler konkrete målsætninger og krav ift. bæredygtighed for det aktuelle byggeprojekt. I Værdibygs vejledning Bæredygtighedsprogram kan du læse mere om, hvordan du laver et godt bæredygtighedsprogram.

2. Placering, orientering og fleksibilitet

Bygningens placering og orientering har stor betydning for både dagslys, energibehov, komfort og klimabelastning. Allerede i de første skitser bør man derfor forholde sig til, hvordan bygningen placeres i forhold til solens bevægelse, vindforhold, omgivelser og adgangsforhold. Det kan mindske behovet for tekniske løsninger som solafskærmning eller opvarmning og dermed reducere både energiforbrug og materialemængder.

Ligeledes har beslutninger om vinduesarealer, facadeudformning og bygningens geometri stor betydning – og det er svært og dyrt at ændre senere i processen. Derfor er det vigtigt, at disse beslutninger træffes med en helhedsforståelse på tværs af fagligheder.

Endelig er det en fordel, hvis designet rummer en vis fleksibilitet. Hvis man f.eks. ønsker at bruge genbrugte eller alternative materialer, skal der være mulighed for at justere i konstruktionerne undervejs – uden at det går ud over kvalitet eller tidsplan. Et fleksibelt design understøtter dermed både ressourceoptimering, robuste løsninger og et mere smidigt byggeforløb.

3. Materialevalg i fokus

Bygningsreglementets stiller krav til et byggeris klimapåvirkning. For at byggeriet kan overholde den aktuelle grænseværdi, skal materialevalg overvejes allerede i de tidlige faser, så der er tid og mulighed for at træffe de bedst mulige valg. Det handler både om at reducere klimapåvirkningen fra de materialer, der anvendes, og samtidig finde løsninger, der lever op til bygherrens krav og ønsker vedr. funktionalitet, holdbarhed og æstetik.

Det kan f.eks. være ved at inddrage:

• Genbrugsmaterialer
• Biobaserede materialer, som træ, halm og hamp
• Optimerede ny-producerede materialer med lavere miljøpåvirkning dokumenteret via EPD’er (EPD står for Environmental Product Declaration – dvs. miljøvaredeklaration)

Overvej typer og mængder af materialer

Når man anvender ny-producerede materialer, er det vigtigt at få styr på materialets klimaaftryk, ressourceforbrug, vedligeholdelse og levetid. Byggeriets Materialepyramide giver et godt visuelt overblik over, hvilke materialer der generelt har størst klimapåvirkning.

Øverst i pyramiden ligger materialer som stål, plast og aluminium. De kræver store mængder energi at udvinde og forarbejde og er ofte baseret på ikke-fornybare råstoffer. Nederst i pyramiden ligger de biobaserede materialer som træ og halm. De kan regenereres naturligt og har ofte en væsentligt lavere klimabelastning.

Men materialevalg handler ikke kun om at vælge mellem forskellige materialetyper – det handler også om mængder. Ved at arbejde aktivt med materialeoptimering og designstrategier kan man ofte opnå store reduktioner i byggeriets klimapåvirkning og i mængden af affald. Det kan f.eks. ske ved:

• At reducere byggeriets samlede areal og kompleksitet
• At designe ud fra standardmål på materialer for at undgå spild (fx længder på lægter, bredde på plader eller formater på isoleringsmåtter)
• At minimere overdimensionering og sikre, at hver komponent kun bruges dér, hvor den er nødvendig

Samtidig skal materialer altid anvendes med omtanke for både holdbarhed og anvendelsesområde. I nogle tilfælde kan det mest egnede materiale ligge i toppen af materiale-pyramiden, f.eks. kan zink være det mest velegnede valg til tagrender, hvor lang levetid og modstandsdygtighed er afgørende.

Genbrugsmaterialer kræver tidlig planlægning

Hvis man ønsker at anvende genbrugsmaterialer, kræver det ofte en mere involveret planlægningsproces. Hvor man ved ny-producerede materialer som regel kan støtte sig til leverandøranvisninger og garantier, stiller genbrugsmaterialer andre krav. Der skal f.eks. tages højde for:

• Dokumentation for oprindelse og egenskaber
• Vurdering af levetid og bæreevne
• Eventuel test og bearbejdning
• Tidsforbrug til at finde, transportere og opbevare materialer

Her kan det være en fordel at samarbejde med erfarne aktører og fagpersoner, der har specialiseret sig i genbrug og cirkulære materiale-strømme. Det kan også være nødvendigt at tilpasse både tidsplan og byggelogistik for at kunne indarbejde genbrugte materialer på en sikker og hensigtsmæssig måde.

Uanset materialevalg er det vigtigt, at det samlede byggeri bliver robust, sikkert og langtidsholdbart. Materialerne skal ikke kun være klimavenlige i produktionen – de skal også kunne holde i mange år og helst kunne genanvendes igen i fremtiden.