Denne side er en del af temaet:
Det får du ud af denne artikel
- Denne side henvender sig til dig, der er bygningsejer/bygherre, rådgiver eller entreprenør og skal beslutte eller rådgive om, hvorvidt en bygning skal renoveres, og hvordan det skal ske.
- Se, hvad du skal være opmærksom på, før du går i gang, og hvor du finder mere information.
- Bliv inspireret til at se og arbejde med de arkitektoniske kvaliteter og den historiske værdi i den eksisterende bygning – og samspillet med de omgivende bygninger.
Byg videre – ikke nyt
Renovering eller nedrivning?
Det er et spørgsmål, mange bygherrer stiller sig selv. Men klima- og ressourcehensyn peger næsten altid på bevaring og renovering som det bedste valg. Renovering udleder mindre CO₂, kræver færre nye materialer og kan ofte gennemføres billigere end nybyggeri. Samtidig bidrager det til, at vi bevarer vores fælles bygningskultur.
Se værdien i det eksisterende
Det mest bæredygtige er det, vi ikke bygger. Derfor skal vi begynde med at se mulighederne i det, vi allerede har. Alle bygninger rummer potentiale – også dem, der ikke umiddelbart fremstår særligt arkitektonisk interessante. Og med lidt omtanke og omhu kan selv anonyme eller udskældte bygninger få ny arkitektonisk værdi.
Forstå din bygning – og vælg de rette løsninger
Jo bedre du kender bygningen, desto lettere er det at træffe de rigtige beslutninger – tek-nisk, historisk, arkitektonisk og i forhold til de aktuelle behov. Et solidt forarbejde giver overblik over muligheder og begrænsninger og gør det muligt at vælge løsninger, der harmo-nerer med bygningens konstruktion, udtryk og anvendelse. Et ordentligt forarbejde er godt givet ud, da det mindsker risikoen for unødige indgreb og dyre overraskelser. Samtidig kan det reducere ressourceforbruget, forbedre det arkitektoniske resultat og styrke både bære-dygtighed og økonomi.
Renovering er bedre for klimaet
- Renovering er bedre for klimaet end at bygge nyt
- Selv lette renoveringer er bedre end at rive ned og bygge nyt
- Renovering er ofte bedre for totaløkonomien end at bygge nyt
Kilde: Publikationen Renovering er bedst for klimaet, Realdania, 2025
6 trin til at komme godt fra start
Et godt renoveringsprojekt tager udgangspunkt i bygningens eksisterende kendetegn: mate-rialer, formgivning, konstruktion og kontekst. Ved at stille skarpt på kvaliteter og udfordrin-ger – og samtidig vurdere bygningens samspil med omgivelserne – skaber du grundlaget for en løsning, der både respekterer og fornyer. Kom godt i gang med disse 6 trin:
1. Undersøg bygningens status
Før du begynder, skal du vide, om bygningen er fredet eller bevaringsværdig. Det har stor betydning for, hvad du må ændre, og hvordan du bør gribe renoveringen an.
- Fredede bygninger må ikke ændres uden tilladelse. Kontakt i givet fald Slots- og Kulturstyrelsen ved spørgsmål om renovering: slks.dk
- Bevaringsværdige bygninger kræver særlig opmærksomhed ved ændringer af det ydre. Cirka 355.000 bygninger har på nuværende tidspunkt fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden.
Se om din bygning er fredet eller udpeget som bevaringsværdig på kulturarv.dk eller læs mere om Kommuneatlas
2. Forstå bygningens type og karakteristika
Det er ikke kun Rundetårn, Ridehuset og Roskilde Domkirke, der fortæller om vores forhisto-rie og bidrager til at give os en idé om, hvor vi kommer fra og hvad vi kommer af.
Også villavejen rummer en historie om, hvem vi er, og hvem vi var. Arkitektur og byggemate-rialer forandrer sig over tid, og derfor ligner et parcelhus fra ’60-erne ikke et parcelhus fra ’00-erne, selvom de måske står på den samme vej.
Det er værd at bevare de forskelle, når man renoverer.
Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i, hvilken type bygning der er tale om. Ved at sammenligne med lignende bygninger fra samme tid får du en bedre forståelse for, hvordan huset er tænkt og opført. Det gør det nemmere at vælge løsninger, der både respekterer og viderefører bygningens oprindelige udtryk.
Som udgangspunkt anbefales det at bevare og reparere frem for at udskifte. Når udskiftning alligevel er nødvendig, bør nye materialer og løsninger tilpasses dem, huset oprindeligt er opført med – både æstetisk og teknisk.
Redskaber: Et godt overblik over typiske bygningstyper finder du hos Bolius: 12 typiske hustyper. Søger du inspiration til renovering af enfamiliehuse, findes en eksempelsamling med renovering af 9 typiske bygningstyper hos Social- og Bygningsstyrelsen.
3. Du bygger også for naboen
Når du renoverer, er det vigtigt at huske, at din bygning er en del af en større helhed. Den indgår i et kvarter med en særlig karakter, som både du og dine naboer har ansvar for at værne om og videreføre – til gavn for alle.
Hvis bygningen er omfattet af en bevarende lokalplan, er det fordi, området er vurderet til at have en særlig kulturhistorisk værdi. Det kan betyde, at der er krav til materialer, farver og udformning, og dem skal du naturligvis følge.
Men også uden lokalplan er det vigtigt at tænke over, hvordan bygningen passer ind i omgi-velserne. Se på helheden:
- Hvilken historie er huset eller bygningen med til at fortælle om kvarteret?
- Hvilke arkitektoniske træk kendetegner området?
- Hvad er vigtigt at bevare og videreføre?
Et godt renoveringsprojekt tager ikke kun hensyn til bygningen, men også til det fællesskab og den historie, den er en del af.
Redskaber: Du finder lokalplanerne via kommunens hjemmeside eller på bygogmiljoe.dk. Husk også at tjekke eventuelle servitutter på tinglysning.dk.
4. Tænk klima og ressourcer ind fra start
En eksisterende bygning har ikke kun arkitektoniske kvaliteter. Den er også en ’materialebank’ i sig selv. Når man bevarer og genanvender frem for at rive ned eller udskifte, spares energi, materialer og affald. Det gælder både de synlige dele som facader og vinduer – og de skjulte som konstruktioner og installationer.
Ved at tage udgangspunkt i det eksisterende og bruge det bedst muligt, reduceres projektets samlede klimaaftryk. Det er en af de mest effektive måder at bidrage til den grønne omstilling af byggeriet. Samtidig kan det være økonomisk fordelagtigt, fordi man undgår unødvendige indgreb og mindsker forbruget af nye materialer.
Tip: Et mindre klima- og miljøbelastende projekt begynder med omtanke: Hvad kan bevares, genbruges eller forbedres frem for at blive kasseret?
5. Allier dig med de rette fagfolk
Vellykket renovering kræver viden. Overvej at samarbejde med en arkitekt, som har erfaring med den konkrete bygningstype – for eksempel via Danske Boligarkitekter.
Redskab: Er det en ældre bygning, som er i fokus for dit renoveringsprojekt, kan du finde arkitekter, håndværkere og leverandører med indsigt i de relevante byggemetoder og materialer gennem portalen Find en professionel, som foreningen Historiske Huse står bag.
6. Husk at opdatere BBR
Når ændringer i bygningen er gennemført, skal de registreres korrekt i Bygnings- og Boligregistret (BBR). BBR bruges af bl.a. forsikringsselskaber, SKAT og kommunale myndigheder.
Redskab: Indberetning og opdatering sker via: bbr.dk.
5 inspirerende cases
1970’er-villa i nye klæder
En typisk 1970’er villa er renoveret med omtanke for den omkringliggende villavej, som tydeligt bærer præg af 1970’erne. Ønsket har fra starten været at beholde husets sjæl, men samtidig tilføre en ny værdi – bl.a. i form af bedre lysforhold. Privat bygherre. Arkitekt: Nordpil. (Foto: Lukas Fernandes)
Fra kontorejendom til udlejningsboliger
Transformation af en ejendom fra kontor til udlejningsboliger, så bygningskultur, bevaring, moderne behov og økonomi går op i en højere enhed. Renoveringen er gennemført, så huset stadig passer ind i det eksisterende miljø. Bygherre: Taino Ventures. Arkitekt: Arkitektfællesskabet. (Fotos: Arkitektfællesskabet / Halfdan Wegge / Jesper Willumsen)
Børnehus i forladt seminarium
Etablering af et nyt 8-gruppes-børnehus i en forladt seminariebygning med høj arkitektonisk bevaringsværdi, men ringe stand og beliggende i en ‘dead end’ i byen. Projektet har aktiveret den tomme bygning, og der er nu skabt liv i området, som er blevet et sted, ’man tager hen’. Bygherre: Gladsaxe Kommune Center for Økonomi. Arkitekt: Nordic Office of Architecture
Lade blev familiebolig
Laden på Svartingehus på Bornholm er en transformation af en gammel lade til beboelse for en familie på fire personer. Målet var at udvikle projektet i sammenhæng med ladens eksisterende udtryk og sammenhængen til resten af gården. Bygherre og arkitekt: Elisabeth A.P. Eriksen og Mads Bay Møller. (Fotos: Elisabeth A.P. Eriksen)
Nye fællesskaber i tresserindustri
Thoravej 29 er transformationen af en uanseelig industribygning fra 1960’erne til ramme om et community til at skabe positive forandringer i samfundet. Bygningen er renoveret med 95% genanvendelse – den har været sin egen materialebank, og dermed er ressourceforbrug og affald minimeret. Bygherre: Bikubenfonden. Arkitekt: pihlmann architects. (Foto: Hampus Berndtson)
Find mere viden
Overblik over 12 typiske hustyper
I denne artikel fra Bolius er 12 typiske hustyper fra 1700-tallet til i dag listet op. Du kan læse en kort beskrivelse af dem og danne dig et overblik.
Inspiration til renovering af 9 typiske bygningstyper
Søger du inspiration til renovering af enfamiliehuse, findes en eksempelsamling med renove-ring af 9 typiske bygningstyper hos Social- og Bygningsstyrelsen.
“Inspirerende renoveringer – når fortiden former fremtiden” fra BARK
En case-publikation, der samler 13 eksempler på renoveringer af alt fra vores produktionsbygninger på landet, indu-strisamfundets bygninger og bygninger fra nyere tid.
Byggeteknisk viden
Hjemmeside med teknisk viden om renovering og vedligehold fra Grundejernes Investeringsfond.
“Renovering frem for nybyg er ofte en god investering”
Information fra Social- og Boligstyrelsen, hvor du kan du læse om, hvordan renovering kan bidrage til at øge din boligs værdi.
”Vores fælles skatkammer – bygningsarven er penge værd”
Analyse fra Realdania, som dokumenterer, at velbevaret bygningsarv smitter positivt af på salgspriserne, både for dit eget hus og for resten af kvarteret.
Videoguide til bæredygtig renovering
9 små film med konkrete tips til, hvordan håndværkere og andre kan renovere og bygge mere bæredygtigt. Filmene introducerer bl.a. til renovering af vinduer, tag, isolering og brug af naturmaling.
Om denne side
Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med BARK i 2025.
Siden er en del af portalen Bæredygtighed i mindre projekter. Portalen er støttet af Grundejernes Investeringsfond.
