Favoritter (0)

      Du har ingen favoritter

Artikel

Renovering med fokus på at bevare

Renovering med fokus på at bevare handler om at se værdien i det eksisterende. Ved at bevare materialer, konstruktioner og arkitektoniske kvaliteter kan man reducere klimabelastningen, styrke bygningens identitet og forlænge dens levetid.

Denne side er en del af temaet:

Det får du ud af denne artikel

  • Denne side henvender sig til rådgiver eller entreprenør, der er ansvarlig for projekteringen, samt til bygherre, der står overfor et renoveringsprojekt, hvor der er ønske om at bevare
  • Siden skal give inspiration og praktiske råd til, hvordan eksisterende bygninger og materialer kan vurderes, anvendes og integreres i moderne løsninger med respekt for både klima og kulturarv.

At renovere med henblik på at bevare handler om at tage ansvar for de værdier, der allerede findes i vores byggede miljø og videreføre dem med respekt og omtanke. Ved at forstå, respektere og videreføre kvaliteterne i eksisterende byggeri kan vi både spare ressourcer, mindske klimaaftrykket og styrke vores fælles kulturarv.

Bevarende renovering kræver viden, omtanke og samarbejde på tværs af fagligheder – før, under og efter renoveringen. Når det lykkes, står vi ikke blot med en funktionel bygning, men også et sted, der bærer sin historie videre og bidrager til en mere bæredygtig fremtid.

Før renoveringen – forstå det eksisterende

1. Kortlæg bygningens tilstand og kvaliteter

I et renoveringsprojekt, hvor der er fokus på bevaring, er en grundig forståelse af den eksisterende bygning vigtig. Inden beslutninger om ændringer, nedrivning eller udskiftning træffes, bør der foretages en kortlægning og vurdering af bygningens potentiale og bevaringsværdi.

Gennemgå konstruktioner, materialer og overflader: Er de intakte, skadede, teknisk brugbare?

Få lavet en miljøscreening af de dele af bygningen, der skal renoveres. Det er vigtigt at få overblik over, om der er miljøfarlige stoffer i f.eks. maling eller ved rør, og om der er behov for sanering inden renoveringsarbejdet går i gang

Vurder arkitektoniske og kulturhistoriske værdier: Er der særlige detaljer eller håndværksmæssige kvaliteter, der bør bevares? Læs evt. mere i artiklen Kend din bygning, før du renoverer

2. Lovgivning og rammer

Når du arbejder med eksisterende bygninger, skal du være opmærksom på relevante krav og muligheder:

  • Lokalplaner kan indeholde bestemmelser om bevaringsværdier, facader, tagformer m.m.
  • Fredninger eller SAVE-registreringer kan stille krav til ændringer og materialevalg
  • Bygningsreglementet (BR18) gælder også ved renoveringer, men der er undtagelser og særregler, især ved bevaringsværdige bygninger
  • Energikrav kan i nogle tilfælde fraviges, hvis det vil skade bygningens bevaringsværdig

3. Inddrag den rette faglighed tidligt

For at sikre helhedsorienterede løsninger i et renoveringsprojekt, er det afgørende, at man inddrager de rette fagligheder. De sikrer, at der både tages højde for byggeteknik, energioptimering og arkitektonisk kvalitet. Dette styrker beslutningsgrundlaget og kan føre til mere bæredygtige og holdbare resultater.

  • Inddrag arkitekter, ingeniører og evt. udvalgte håndværkere. fra starten. De udførende har ofte en god viden om, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre i en renovering. Hold gerne et fælles opstartsmøde på stedet, hvor alle kan møde hinanden.
  • Drøft i fællesskab, hvad der bør bevares, og hvad der bør opdateres. Ofte giver tværfagligheden anledning til flere nuancer og mere robuste beslutninger.

4. Dokumentér og strukturér

En grundig kortlægning af de eksisterende forhold er afgørende for at kunne tage de rigtige beslutninger i renoveringsprojektet. Dokumentationen gør det nemmere at strukturere, hvilke dele der kan bevares, og hvilke der bør udskiftes.

  • Skab overblik over bygningens tilstand, værdier og potentialer – både funktionelt, teknisk og æstetisk – via tegningsmateriale, fotoregistrering, bygningsgennemgang og opmåling.
  • Arbejd ud fra Affaldshierakiet, når de overordnede rammer for renoveringen skal fastlægges. Start med et mål om at bevare og udnytte så mange eksisterende materialer og bygningsdele som muligt. Er der behov for udskiftning, kan nogle af materialerne måske anvendes direkte i anden sammenhæng eller indgå i nye produkter eller konstruktioner. Deponi skal være sidste mulighed.
  • Hvert element kan evt. vurderes på skalaen ”lav-mellem-høj”, hvor både arkitektonisk, teknisk og funktionel værdi tæller. Systematikken kan gøre det nemmere at tage beslutninger i dialog mellem bygherre, rådgivere og evt. myndigheder.

Under renoveringen – håndtér det uforudsete

1. Vær forberedt på overraskelser

Selv med en grundig forundersøgelse vil der næsten altid dukke uforudsete forhold op under en renovering, f.eks. skjulte skader, ændringer fra tidligere ombygninger eller konstruktionsforhold, der ikke fremgik af tegninger.

  • Vær fleksibel i planlægningen og afsæt tid og budget til håndtering af det uforudsete. Læs mere her om renoveringsstrategi.
  • Tænk også over, at der kan dukke ukendte værdifulde elementer op undervejs, f.eks. smukke gamle plankegulve under linoleummet.

2. Skil ad med omtanke og planlæg genbrug

Hvis elementer skal fjernes, bør det ske med henblik på genbrug – enten på stedet eller i andre byggerier. Læs mere her om ressourcekortlægning.

  • Mærk og opbevar genanvendelige dele forsvarligt, så de bevarer deres funktion
  • Afsæt tid og plads til sortering og midlertidig opbevaring.
  • Udtagne materialer kan også få nyt liv i helt andre dele af projektet, f.eks. som belægning eller møbler.

3. Samarbejd tæt på tværs af fag

  • Tæt dialog og løbende sparring mellem håndværkere, rådgivere og bygherre er afgørende for at sikre gode løsninger.
  • Afhold gerne løbende byggemøder med fokus på at tage beslutninger om de kommende skridt i processen.
  • Vær klar til at justere planen, hvis nye muligheder for bevaring eller skjulte kvaliteter viser sig undervejs.

Efter renoveringen – værn om det renoverede

1. Vedligehold med omtanke

  • Lav en vedligeholdelsesplan med udgangspunkt i de originale og bevarende løsninger.
  • Brug egnede materialer og metoder, der matcher bygningens alder og udtryk.
  • Overvåg eventuelle svagheder og kritiske bygningsdele, så skader opdages i tide.

2. Del din viden og erfaring – det kan komme andre til gode

  • Del billeder og eksempler fra processen med brugere, naboer eller kommunen.
  • Erfaringer fra projektet kan opsamles i en kort evaluering – hvad fungerede godt, og hvad bør justeres næste gang

5 inspirerende cases

1970’er-villa i nye klæder

En typisk 1970’er villa er renoveret med omtanke for den omkringliggende villavej, som tydeligt bærer præg af 1970’erne. Ønsket har fra starten været at beholde husets sjæl, men samtidig tilføre en ny værdi – bl.a. i form af bedre lysforhold. Privat bygherre. Arkitekt: Nordpil. (Foto: Lukas Fernandes)

Fra kontorejendom til udlejningsboliger

Transformation af en ejendom fra kontor til udlejningsboliger, så bygningskultur, bevaring, moderne behov og økonomi går op i en højere enhed. Renoveringen er gennemført, så huset stadig passer ind i det eksisterende miljø. Bygherre: Taino Ventures. Arkitekt: Arkitektfællesskabet. (Fotos: Arkitektfællesskabet / Halfdan Wegge / Jesper Willumsen)

Børnehus i forladt seminarium

Etablering af et nyt 8-gruppes-børnehus i en forladt seminariebygning med høj arkitektonisk bevaringsværdi, men ringe stand og beliggende i en ‘dead end’ i byen. Projektet har aktiveret den tomme bygning, og der er nu skabt liv i området, som er blevet et sted, ’man tager hen’. Bygherre: Gladsaxe Kommune Center for Økonomi. Arkitekt: Nordic Office of Architecture

Lade blev familiebolig

Laden på Svartingehus på Bornholm er en transformation af en gammel lade til beboelse for en familie på fire personer. Målet var at udvikle projektet i sammenhæng med ladens eksisterende udtryk og sammenhængen til resten af gården. Bygherre og arkitekt: Elisabeth A.P. Eriksen og Mads Bay Møller. (Fotos: Elisabeth A.P. Eriksen)

Nye fællesskaber i tresserindustri

Thoravej 29 er transformationen af en uanseelig industribygning fra 1960’erne til ramme om et community til at skabe positive forandringer i samfundet. Bygningen er renoveret med 95% genanvendelse – den har været sin egen materialebank, og dermed er ressourceforbrug og affald minimeret. Bygherre: Bikubenfonden. Arkitekt: pihlmann architects. (Foto: Hampus Berndtson)

Om denne side

Indholdet på denne side er udarbejdet i samarbejde med Bolius i 2025.
Siden er en del af portalen Bæredygtighed i mindre projekter. Portalen er støttet af Grundejernes Investeringsfond.