Sådan skaber ressourcekortlægning værdi

Fra 1. juli 2025 skal alle nedrivninger, hvor det samlede fjernede etageareal udgør mindst 250 m² udføres som selektive nedrivninger. Det betyder bl.a:

• Inden selve nedrivningen skal bygherre udarbejde en standardiseret nedrivningsplan, der bl.a. indeholder en miljøkortlægning og en ressourcekortlægning
• Bygherren skal udpege en miljø- og ressourcekoordinator, som er en uddannet person, der sikrer, at der udarbejdes en nedriv­ningsplan, og at planen følges i nedrivningsfasen
• Kun autoriserede nedrivningsvirksomheder kan udføre selektive nedrivninger

Du kan læse bekendtgørelsen vedr. selektiv nedrivning her, hvor du bl.a. i bilag 3 kan finde en liste over, hvad en standardiseret nedrivningsplan skal indeholde.

Materialer og ressourcer kan få nyt liv

Vi skal helst undgå at rive bygninger ned. Men nogle gange er en bygning uegnet til en ny anvendelse eller i så dårlig stand, at nedrivning er den eneste mulighed. Heldigvis kan flere af de materialer og ressourcer, som bygningen bestod af,  få nyt liv i andre bygninger.

For at kunne bruge ressourcerne eller sælge dem videre skal man vide, hvad den bygning, der skal rives ned, indeholder af materialer. Og hvilke af disse, der har potentiale for genbrug eller genanvendelse. Med en ressourcekortlægning får du viden om:

• hvilke ressourcer der findes og i hvilke mængder (ton og m²)?
• hvad mulighederne er for at tage ressourcerne ud uden at beskadige dem?
• hvilke egenskabsdata ressourcerne har – f.eks. dimensioner, styrke, tilstand m.v?
• hvorvidt der er behov for rensning eller sanering?
• hvorvidt der er afsætningsmuligheder – kan materialerne f.eks. sælges til virksomheder, der handler med genbrugsmaterialer?

Vil du selv genbruge ressourcer – eller give dem til andre?

Med en ressourcekortlægning i hånden kan man tage stilling til om  materialer fra en nedrivning skal (og kan) genbruges eller genanvendes. Enten ved at bygherre selv anvender dem i et andet byggeri eller sælger eller videregiver dem til andre – f.eks. andre bygherrer eller markedspladser for genbrugsmaterialer.

Sådan kan en ressourcekortlægning bruges til at få mere genbrug i byggeriet                          

Bygherren skal starte med at afklare, hvorfor man gerne vil have lavet en ressourcekortlægning. Er det bare for at overholde loven, eller har man faktisk tænkt sig at bruge de ressourcer, man finder?

Næste skridt er, at bygherre skal vurdere, om de ønsker at bruge nogle af ressourcerne selv, eller om de vil give eller sælge dem til andre. Her kan det være en god idé at få en rådgiver til at udføre en ressourcescreening, så man får et hurtigt overblik over de potentielle ressourcer.

I samarbejde med rådgiveren fastlægger bygherren, hvilke ressourcer der skal kortlægges, og hvilke oplysninger man ønsker at få med i kortlægningen. Er det f.eks. vigtigt at vide, hvor meget murstenen fylder, fordi man skal have fundet et sted at opbevare dem, indtil de skal bygges ind igen? Eller er det vigtigt med en angivelse af, hvad de forskellige ressourcer er værd i kroner og ører?

Sørg for at ressourcekortlægning er koblet med miljøkortlægning

Det er lovpligtigt, at bygherren får udført en miljøscreening for problematiske stoffer inden en nedrivning. Hvis miljøscreeningen resulterer i en mistanke om problematiske stoffer, skal der foretages en miljøkortlægning af bygningen, der i detaljer undersøger omfang, lokalisering m.v. af problematiske stoffer.

Ressourcekortlægningen vil typisk blive udarbejdet med udgangspunkt i miljøkortlægningen. Derved kan ressourcekortlægningen fokusere på de ressourcer, der er egnede til genbrug eller genanvendelse og udelade dem, der f.eks. er PCB-forurenet.

Udfør ressourcekortlægning og nedrivning tidligt

Der er mange, der ønsker at genbruge ressourcer fra en nedrivning i den nye bygning, der opføres samme sted. Her er det vigtigt, at projekteringen af det nye byggeri sker med afsæt i de ressourcer, der reelt er tilgængelige.

Det betyder, at ressourcekortlægningen og nedrivningen gerne skal være udført før projekterin­gen af nybyggeriet. På den måde er der klarhed over, hvilke ressourcer der er at projektere med. Alternativt kan ressourcekortlægning udføres i starten af projektering – f.eks. i dispositions-eller projektforslagsfasen – efterfulgt af nedrivningen.

På den måde kan ressourcekortlæg­ningen fokusere på de ressourcer, der er skitseret i de tidlige forslag, og samtidig har de projekterende mulighed for at tilpasse projektet til de reelle, til­gængelige ressourcer ifm. myndighedsprojektet og udbudsprojektet.

Ressourcekortlægningen er relevant for mange parter

En ressourcekortlægning indeholder meget god information, som en række forskellige aktører kan bruge:

• Bygherren, der skal rive ned kan få et grundlag til at træffe beslutning om, hvilke ressourcer der genbruges eller genanvendes
• Nedriveren kan hente information ifm. tilbudsgivning, planlægning af nedrivningsopgaven, opbevaring og videresalg
• Projekterende af byggeri med genbrugsmaterialer kan hente information om de genbrugte eller genanvendte ressourcer, der skal projekteres med
• Markedspladser kan hente information om ressourcerne ifm. afsætning eller videresalg

Videoguide

I de fire case-film nedenfor deler bygherrer, rådgivere og nedrivningsentreprenører konkrete erfaringer med ressourcekortlægning. Du kan blandt andet høre, hvordan Varde Kommune brugte ressourcekortlægningen til at stille krav om, at nedriver leverede materialer for knap 2 mio. kroner, og DSB ejendomme fik 240 tons mursten fra en gammel kartoffelcentral.